Plankeborde er det nye sort

10 September 2019 Sarah Agerkvist
Plankeborde er det nye sort

Plankebordet med solide, rustikke og rå planker fra alt fra ege-, aske-, bøge- og fyrretræer er i den grad blevet os danskeres foretrukne møbel i vores indretning. Plankebordet er de sidste mange år strøget til tops, og det er der ikke noget at sige til med det enkle udtryk, der kan gøre alverden til forskel i vores indretning. Plankebordet er nemlig ikke kun forbeholdt som spisebord. Nej, de gør sig også godt som sofabord, skrivebord og cafébord, der giver et moderne og råt twist i rummet. Moderne plankebord er i den grad det nye sort i vores nordiske, minimalistiske indretningsstil.

Indretning med kant og funktionalitet
Den skandinaviske stil er kendetegnet ved enkle, lyse og rå elementer, hvor alting har en stram undertone. Nuancerne er ofte dusede, og oftere ser vi elementer af genbrugsmaterialer i hjemmet i form af brunlige nuancer. Her er de moderne plankeborde det perfekte item i indretningen, da de både skaber kant og giver en masse funktionalitet. Et plankebord er nemlig både simpelt i sin udformning med træplanker og bordben, robust i sit udseende, der skaber tyngde i rummet, og har en lang levetid med flere funktioner; et spisebord kan med tiden blive et arbejdsbord, og et arbejdsbord kan laves om til et sofabord.

Få det lige, som du vil have det
Det geniale ved et plankebord er også muligheden for selv at være “designer” på sit nye bord. Du vælger selv træsorten, længden og bredden på hver planke, om kanterne skal være lige, skrå eller bølget som barken på træet, om bordbenene skal være i træ eller metal, sorte eller hvide, og hvilken farve plankerne skal have. Måske kan du godt li’ de varme og gule nuancer i egetræet, de lidt mere lyse og grålige toner i drivtømmer eller et helt mørkt træ, der minder om teak eller maghoni.

Uanset hvad, er valget dit, og dit plankebord bliver ikke som andres.

 

More articles