Hysteroskopi sådan foregår en kikkertundersøgelse af livmoderen

En hysteroskopi er en kikkertundersøgelse af livmoderhulen, hvor en læge gennem skeden og livmoderhalsen fører et tyndt kikkertinstrument op i livmoderen. Undersøgelsen bruges til at finde årsagen til blødninger, smerter eller barnløshed og kan samtidig bruges til at fjerne små forandringer som polypper eller muskelknuder.

Formålet er at give et præcist billede af indersiden af livmoderen. Mange kvinder oplever, at undersøgelsen giver klarhed og en mere målrettet behandling, fordi lægen kan se problemet direkte i stedet for kun at gætte ud fra scanninger og blodprøver.

Hvad er hysteroskopi, og hvornår bruger man den?

Ved hysteroskopi bruger lægen et meget tyndt, fleksibelt rør med lys og kamera. Billedet fra kameraet vises på en skærm, så lægen kan undersøge slimhinden i livmoderen i detaljer.

Undersøgelsen bliver typisk brugt, når en kvinde har:

– Uregelmæssige eller meget kraftige blødninger
– Blødning efter overgangsalderen
– Mistanke om polypper eller muskelknuder i livmoderhulen
– Gentagne spontane aborter
– Vanskeligheder med at blive gravid
– Unormale fund ved ultralyd eller celleprøve

En kikkertundersøgelse er særligt nyttig, når ultralyd ikke kan give et klart svar. Hvor ultralyd viser former og skygger, viser hysteroskopien overfladen og strukturen direkte. Lægen kan fx se, om en polyp er blød og stilket, eller om der er sammenvoksninger, der fylder i hulrummet.

Der findes både diagnostisk og operativ hysteroskopi:

– Ved diagnostisk hysteroskopi kigger lægen kun og tager eventuelt små vævsprøver (biopsier).
– Ved operativ hysteroskopi kan lægen samtidig fjerne polypper, mindre muskelknuder eller sammenvoksninger og derved både stille diagnose og behandle i én og samme seance.

Sådan foregår en hysteroskopi trin for trin

For mange er det vigtigt at vide præcist, hvad der skal ske, før de møder op. Selve forløbet kan variere lidt fra klinik til klinik, men grundtrinene er ofte de samme.

1. Forberedelse og samtale
Du starter typisk med en kort samtale med den gynækologiske speciallæge. Her gennemgår I symptomer, tidligere undersøgelser og eventuel medicin. Lægen forklarer undersøgelsen, mulige risici og svarer på spørgsmål. Mange steder bliver du også spurgt, om du ønsker smertestillende på forhånd.

2. Leje og opstart af undersøgelse
Du ligger i gynækologisk leje, som ved en almindelig underlivsundersøgelse. Lægen fører et spekulum (andrik) ind i skeden for at få frit udsyn til livmoderhalsen. Huden og slimhinderne bliver ofte renset med en mild væske.

3. Indføring af kikkerten
Den tynde kikkert føres forsigtigt gennem livmoderhalskanalen. Nogle kvinder mærker et kort stik eller menstruationslignende kramper på dette tidspunkt, mens andre næsten ikke mærker noget. Mange klinikker bruger lokalbedøvelse ved behov, særligt hvis kanalen er snæver.

4. Fyldning af livmoderen med væske
For at lægen kan se slimhinden tydeligt, fyldes livmoderhulen med en klar væske (saltvand). Væsken folder livmodervæggene ud, så eventuelle forandringer bliver synlige. Det kan give en fornemmelse af tryk eller lette kramper, men det varer som regel kun få minutter.

5. Gennemgang og eventuel behandling
Lægen bevæger kikkerten systematisk rundt for at se hele hulrummet, inklusive åbningerne til æggelederne. Hvis der findes polypper, mindre muskelknuder eller sammenvoksninger, kan disse ofte fjernes med små instrumenter gennem kikkerten. Samtidig kan der tages vævsprøver, hvis slimhinden ser unormal ud.

6. Afslutning og efterforløb
Når undersøgelsen er færdig, fjernes kikkert og spekulum. Du kan typisk rejse dig efter få minutter og sidde lidt i venteområdet, indtil du føler dig klar til at gå hjem. Lægen gennemgår de første indtryk med dig, og du får besked om, hvordan og hvornår du får svar på vævsprøver.

De fleste kan tage på arbejde dagen efter, nogle allerede samme dag. Let pletblødning og milde menstruationslignende smerter er normalt i et par dage. Kraftig blødning, feber eller stærke smerter kræver derimod hurtig kontakt til læge eller klinik.

Fordele, risici og hvad du selv kan være opmærksom på

En kikkertundersøgelse af livmoderen rummer flere klare fordele:

– Lægen kan se slimhinden direkte og opdage meget små forandringer
– Diagnostik og behandling kan ofte klares i én undersøgelse
– Indgrebet er skånsomt sammenlignet med åben kirurgi
– Helingstiden er kort, og du undgår typisk længere sygemelding

Som ved alle medicinske indgreb er der også risici, om end de er små:

– Let blødning og midlertidige smerter er almindeligt
– Infektion kan opstå, men forekommer sjældent og kan behandles med antibiotika
– I meget sjældne tilfælde kan livmodervæggen blive perforeret (gennembrudt). Her vil man ofte observere tæt eller behandle på sygehus

Før du siger ja til indgrebet, bør du derfor altid få forklaret:

– Hvorfor undersøgelsen anbefales i din situation
– Om formålet primært er at stille diagnose, behandle eller begge dele
– Hvilke alternativer der findes, og hvad der sker, hvis du vælger at vente

Flere oplever, at det giver ro at forberede sig hjemmefra. Det kan være en hjælp at skrive spørgsmål ned, tage en pårørende med til samtalen og aftale, at nogen kan hente dig, hvis du føler dig træt efter undersøgelsen.

Hvis du har kraftige smerter ved menstruation, uventede blødninger eller længe har forsøgt at blive gravid uden held, kan en specialiseret gynækologisk klinik ofte afklare, om hysteroskopi er relevant. Klinikker som Metropol Gyn Clinic har særlig erfaring med kikkertundersøgelser af livmoderen og kan både rådgive, undersøge og behandle i samme forløb.

Har du brug for en vurdering eller ønsker du mere viden om dine muligheder, kan du med fordel kontakte Metropol Gyn Clinic via metropolgynclinic.com.