Derfor bør du vælge en luft til vand pumpe

07 December 2021 Agner Clausen

editorial

Måske har du lagt mærker til, at flere og flere anskaffer sig en luft til vand pumpe. Og det er der mange gode grunde til. Med en luft til vand varmepumpe får du en yderst rentabel opvarmning af huset. Faktisk sparer man med en luft til vand varmepumpe omtrent 40% i forhold til de billigste konventionelle varmeløsninger. Der er altså et helt klart økonomisk incitament, der ikke er til at komme unden om. Men som i mange andre tilfælde, er denne rentable løsning også god for miljøet. Og det er den på mange måder. Lad os se på hvorfor man kan spare så mange penge med en luft til vand varmepumpe, og på hvorfor og på hvilke måder det er godt for miljøet.

image

Hvorfor vælge en luft til vand pumpe?

For at få svaret på disse spørgsmål, må vi forstå hvordan en varmepumpe virker. Varmepumpen udvinder den varmeenergi, der er i luften. Den fungerer som et omvendt køleskab. Køleskabet virker ved at man “udvinder” eller trækker varmeenergien ud af skabet. Resultatet bliver, at temperaturen falder inde i skabet. Køleskabet afgiver varmen til køkkenet, men da det er relativ lidt energi, der er tale om, registrerer man det ikke. Anderledes er det med en luft til vand varmepumpe. Her trækker man varmen ud at udeluften, og sender det via centralvarmeanlægget ud i husets radiatorer. Selv om det er koldt ude er der stadig varmeenergi i luften.

En god varmepumpe har en virkningsgrad på 5. Det vil sige, for hver KWh el varmepumpen forbruger, udvinder den 5 KWh varmeenergi. Det lyder næsten for godt til at være sandt, men det  er det ikke. Heri ligger forklaringen til, at en varmepumpe er så rentabel. Og heri har vi også forklaringen på, hvorfor en varmepumpe er en god løsning for miljøet. Varmepumpen har et meget lille CO2 aftryk. Læg dertil, at der i modsætning til konventionelle varmeløsninger, ikke er nogen form for forbrænding i en varmepumpe. Der afgives altså ingen skadelig røg til nærmiljøet.

More articles