Få aftensmaden nemt i hus med boller i karry

25 July 2018 Astrid Pedersen

editorial

Elsker du dansk mad med et eksotisk pift? Så vil du være vild med boller i karry. Boller i karry er den ultimative sammensmeltning af det danske og det nærorientalske køkken. Karry er oprindeligt ikke i sig selv et krydderi, men en fællesbetegnelse for retter, bygget på en sammenblanding af forskellige krydderurter. Typisk vil gurkemeje, kommen, hvidløg chili og ingefær være at finde i en karryret.

I de vestlige lande har vi udviklet en forsimplet version af denne blanding, som består af tørret karry pulver, som kan tilføre vore hjemlige karry retter den karakteristiske smag af Indien. Boller i karry er således en blanding af dansk og indisk, hvor den danske kødbolle tradition møder den indiske krydderblanding – og det er en virkelig vellykket fusion! Boller i karry er en rigtig lækker og smagfuld ret, som de fleste børn og voksne nyder med stort velbehag. Og derfor egner boller i karry sig exceptionelt godt som aftensmad i hverdagen.

Lav boller i karry til din familie – børnene vil elske det

Der er flere fordele ved at lave boller i karry. For det første er ingredienslisten meget enkel – alt, hvad du skal bruge, er hakket kalve- og svinekød, æg, mel, mælk, karry pulver (helst den stærke variant), æbler, løg, smør, salt og peber. Alle ingredienser, du kan finde i dit nærmeste supermarked.

For det andet kan du lave en kæmpe portion på én gang – dette tager ikke længere tid end at lave en lille portion, og retten bliver ikke dårligere af, at du laver meget i en omgang – snarere tvært imod. Dette betyder, at du kan gemme dine boller i karry i ugevis på frys, eller i flere dage på køl. Og så har du nem aftensmad til de dage, hvor der er særligt pres på. For det tredje er boller i karry væsentligt billigere end færdigretter fra supermarkedet.

Find opskriften på de smagfulde boller i karry på dk-kogebogen.dk

More articles